Kom i gang med linkbuilding

LinkbuildingFor at få indsigt i, hvordan Google behandler links og anvender dem som rankingsignal, er det vigtigt at forstå den grundlæggende algoritme PAGERANK.

Da Google i sin tid udviklede de første matematiske udregningsmetoder til at ranke hjemmesider, udviklede de en meget vigtig del, ved navn pagerank, som stadigvæk anvendes – dog i en meget modificeret udgave.

Pagerank – Hvad er det?

Pagerank algoritmen er opbygget, så links til en hjemmeside kan videresende pagerank gennem et eksternt link til en anden hjemmeside.

Meget forsimplet betyder det, at et link ind til en hjemmeside tæller som en slags ”stemme”. Den stemme kan have forskellig værdi.

Google ser med andre ord på, hvor mange andre hjemmesider, der linker ind til din og hvilken værdi de sender.

Algoritmen er opbygget logaritmisk, så der skal flere og flere links til at opnå en høj score.

Det er derfor, der skal mange links til at ranke højt på søgeord, hvor der er høj konkurrence.

Der tælles mindre og mindre værdi pr. link fra hvert domæne, det giver med andre ord ikke samme værdi at have 2000 links fra 1 domæne, som 2000 links fra 2000 forskellige domæner.

Herudover er værdien et domæne kan sende, højest, hvis den kommer fra samme land.

1.000 links fra kinesiske hjemmesider vil med andre ord ikke gavne synderlig for et Dansk domæne.

Pagerank værdi

Pagerank algoritmeI algoritmen ses ikke kun på om der er et link. Hvert link gennemgås og analyseres for at klarlægge hvor meget værdi det skal give.

Her ses bl.a. på:

  • Hvor relevant er den hjemmeside der linker. (er den dansk og inden for samme emne)
  • Hvor meget pagerank har den side der linker. (hvor mange link er der ind til den og hvilken type) Hvor meget autoritet har hjemmesiden, der linker opbygget gennem tiden?
  • Hvor på hjemmesiden linkes og hvordan (ancor tekst)
  • Og mange andre faktorer

Måling af pagerank

Google offentliggør ikke længere domæners pagerank, da det i sin tid gav for høj fokus på netop det ene tal ifm. linkbuilding.

I dag anvender de fleste tal fra f.eks. Ahrefs.com, der har en ”lignende” beregning af linkværdi ved navn DR (Domain reputation).

Det er stadigvæk kun et tal, der på ingen måde kan stå alene og det er langt fra samme algoritme, der anvendes som i pagerank algoritmen.

Relevansen er meget vigtig

En meget høj DR kan nemt forblænde og give det indtryk, at et link vil være helt fantastisk, men sådan er det bestemt ikke altid.

Relevansen vejer tungere og er vigtigere end DR alene som tal.

Gå aldrig kun efter DR, undersøg

Ahrefs DR viser kun en teoretisk værdi, som på ingen måder kan stå alene.

Et domæne kan godt have en DR på 78 og være komplet værdiløst som linkkilde.

Ahrefs tager nemlig ikke højde for et hav af faktorer, der kan gøre linkprofilen på et domæne værdiløs.

Et domæner med mange indgående links, som er af en type Google ikke tillægger værdi f.eks. links fra counters, plug-ins, footerlinks (designet af skodmedia.skod), visse platforme til contentdeling m.m.

Trods Google ikke tillægger de mange links værdi, vil de blive medregnet i Ahrefs DR og måske være årsag til en høj score, som i praksis er værdiløs.

Det er derfor nødvendigt, at se nærmere på hvilke type links, der ligger bag scoren.

Et rigtigt godt fingerpeg, er den organiske trafik. Er der ingen organisk trafik på et domæne med høj DR, bør det give anledning til nærmere undersøgelse.

Link typen har også forskellig værdi

Et link fra forsiden af en relevant hjemmeside, flower meget værdi. Et link i et forum flower meget lidt værdi.

Der er med andre ord stor forskel på den kilde og sammenhæng et link er lavet.

De links der flower mindre værdi er fra:

  • Forum kommentarer
  • Blog kommentarer
  • Profiler med meget lidt tekst
  • Linkkataloger (dog ikke alle)

Årsagen er simpel – de er meget lette at opnå og typisk er de ikke gennemgået manuelt.

Linktyper der flower meget værdi er fra:

  • Hjemmesider med høj autoritet og relevans f.eks. offentlige hjemmesider, universiteter m.m.
  • Store emnerelevante portaler f.eks. Branchesider
  • Store virksomheders hjemmesider f.eks. Danske Bank (Hvis de er relevante)
  • Niche guides og vidensportaler
  • Konkurrenter og producenter
  • Nyhedsmedier f.eks. aviser (særligt hvis det ikke er advertorials)

Typisk dem, der er meget svære at få et link på.

Hvad er et godt link

Som udgangspunkt skal det være fra en relevant Dansk hjemmeside og i en relevant artikel.

Vil du ranke i Danmark, er det danske links du skal have, de sender teoretisk langt mere værdi.

Derudover kan værdien fra linket blive højere, des flere indgående relevante links, der er til hjemmesiden du får linket fra.

En hjemmeside med 100 indgående danske links fra andre hjemmesider, der omhandler cykler, vil være et fantastisk godt og værdifuldt link til din side, hvis den også omhandler cykler.

Det er meget tydeligt, når man arbejder med linkbuilding, at relevansen er enormt vigtig.

De ord der linkes med (ancor) har også vigtighed og du kan opnå mere værdi, hvis der linkes med en sætning, hvor et relevant ord indgår.
Dog er det vigtigt, at der ikke overoptimeres og der kun linkes med en optimeret titel ganske lidt kontra den samlede linkprofil.
En for stor andel af optimerede ancors, kan medfører straf fra Google. (Penguin algoritmen)

Et eksempel:

Har du en webshop, der sælger varmepumper, vil et godt link være fra en hjemmeside, der omhandler emnet så specifikt som muligt:

  • En varmepumpe guide
  • En hjemmeside om energibesparelser
  • En hjemmeside om varmekilder generelt
  • En energiguide
  • Fra et energiselskab
  • Fra en producent af varmepumper

Er den type links svære at opnå, kan et link fra en side, der omhandler boligforbedringer- og som har en energikategori også være med god værdi.

Det er med andre ord, en rigtig god ide, at gå efter relevans først (og det er danske domæner eller domæner sat til dansk i GSC) og bagefter se på DR.

Et toprelevant link med en DR på 30, kan være meget mere værdifuldt end et link fra en irrelevant side med DR på 70.

Et praktisk eksempel:

Vi fik et link til en kunde på forsiden af da.wordpress.org, som har en DR på 98.

Effekt = ingen på ranking

Domænet der var linket til, var ikke relevant.

Årsag: Ingen relevans overhovedet (kun at siden er lavet i wordpress)

(Ja linket var dofollow)

Hvad er et knap så godt link

Det vil være links fra en hjemmesiden, der ingen værdi sender gennem linket – Spild af penge.

Den type hjemmesider, er typisk opbygget på baggrund af en gammel hjemmeside, hvor alt indhold er slettet og nyt irrelevant indhold er lagt på eller det er links fra linktyper, der sender meget lidt værdi.

Et eksempel:

En hjemmeside, der har omhandlet brygning af øl, er lukket ned og domænet er købt og der er lagt en blog op, med diverse artikler om alt lige fra hestegødning til pillefyr.

Her vil det kun være muligt, at opnå en teoretisk værdi, hvis der linkes til en side om ølbrygning, alle andre vil stort set ingen værdi opnå. Hvilket også er tydeligt, hvis du ser på den organiske trafik domænet opnår fra Google.
Domænet kan ikke engang ranke sine egne artikler.

Linktypen kaldes i fagsprog Sblogs (nogen gange fejlagtigt PBN links) og repræsenterer meget ringe værdi kontra et domæne med en rigtig linkprofil.

Den type links kan have en værdi hvis de anvendes til f.eks. tier 2 links – Links ind til andre sider, der linker til din side.

Men de er som udgangspunkt ikke typen, som klassificeres som ”gode links” i SEO branchen.

Hvor mange links er nødvendige?

Google ranker hjemmesider ud fra mere end 200 forskellige signaler og tillægger signalerne forskellig værdi. (nærmest ingen kender den konkrete formel)

Det kan derfor være meget svært, at estimerer, hvor mange links som er nødvendige for, at slå en konkurrent på et bestemt søgeord.

Har du et website, der har nogenlunde samme alder som konkurrenten, har du nogenlunde samme mængde indhold og undersider- og i samme kvalitet, vil det meget ofte være din linkprofil, der afgør om det er din hjemmeside, der ranker højest eller konkurrentens (meget forsimplet).

For at ranke højest, er det med andre ord nødvendigt, at slå konkurrenten på alle de 200 signaler Google vægter og ikke kun antal links.